Fra Hammaburg til Hamburg.

Tager man et kig langt tilbage, så kan byens historie dateres tilbage til befæstninger i tiden 4. årh. før Kristi fødsel. Mellem det 4. og 6. århundrede strømmede de første bølger af sydtyskere til området hvor floderne Elben og Alster mødes.

I 810 oprettede Karl den Store en kirke, for at kristne det hedenske norden. For at sikre kirken byggede man Hammaburg, og i 831 grundlagde Ludwig den Fromme et bispedømme, som de nordiske vikinger ikke var sene til at overfalde.

I 1189 fik byen retten til at drive havn, byen blev medlem af Hanse-ordenen, der i århundreder blev styret fra Lübeck. Omdrejningspunktet blev handel og ølbrygning. Med over 600 bryggerier og en stor eksport, var byen allerede dengang et centrum for forlystelser! Danskerne regerede byen fra 1214-1228 inden en driftig nordtysk fyrstekoalition satte danerne på porten – der dog hurtigt blev forstærket.

Reformationen i 1529 blev en udramatisk affære i Hamburg, her var man mere interesseret i at gøre en god handel, selv om Hanse-samarbejdet forsvandt endeligt i 1669, men så voksede byen så at sige ”af sig selv.” Børsen åbnede allerede i 1558. Hamburg blev allerede i 1619 Tysklands største by, en kamp som nogle hundrede år senere blev tabt til det frembrusende preussiske Berlin. Den selvstændige hansestad fik gennem mange århundreder status som hovedstaden for handel, udsynet og porten mod verden.

Byens skæbne blev dog omskiftelig. Flere gange måtte rigdommen fra handel med især Spanien og Portugal gå til danskerne eller svenskerne, hvor man købte sig for at blive angrebet. Christian IV byggede i 1616 Glückstadt, som en konkurrent til Hamburg. Der var adskillige angreb udefra, først og fremmest af danskerne, der dengang anså Hamburg som en naturlig del af hertugdømmerne Schleswig og Holsten. De områder forsøgte danskerne i mange århundreder forgæves at gøre helt dansk. I 1686 afværgede byen et større dansk angreb, efter at Hamborg havde erklæret sig som ”fristad”, dvs. ikke underlagt andre magter. Danmark fik dog med Altona en stor bid af Hamburgs opland.

I 1800-tallet blev der knyttet mange bånd til franskmænd og efter Napoleons hær havde indtaget byen i 1806, blev byen underlagt den franske krone. Den franske kejser måtte dog relativt hurtigt give byen tilbage igen til preusserne. Byen voksede 130.000 indbyggere (1806) til 300.000 (1860), trods en enorm brand, der i 1842 gjorde en fjerdedel hjemløse. Demokratiet blev indført og udstrakt religionsfrihed gav byen sin mangfoldighed og de stadig flere tætte internationale bånd.

I 1871 blev byen del af det tyske rige og den moderne rationelle tankegang rykkede hurtigt ind. 20.000 mennesker blev flyttet for at gøre plads til pakhusbyen Speicherstadt, der rejser sig som vandslotte i havnen. Hagenbecks dyrepark slog portene op i 1871, det elektriske lys brændte fra 1881, lufthavnen åbnede i 1911, samme år som den første tunnel under Elben blev åbnet. Året efter rullede de første tog i undergrunden.
Trods et stærkt borgerskab, har byens borgere har traditionelt været rødt indstillet, og i revolutionsåret 1918, da kejserriget faldt fra hinanden, regerede i fire måneder et arbejder- og soldaterråd, inden frie valg blev afholdt.

I 1933 kuppede også her nazisterne sig til magten. Magten blev lagt i hænderne på en borgmester der frem til maj 1945 regerede uden at rådføre sig med lokalparlamentet. Byen lå tættest på vesten, og fik derfor også mange af de bomber der regnede ned over Tyskland under 2. Verdenskrig. I juli og august 1943, under Operation Gomorrha, døde 40-50.000 hamburgere og rundt regnet en tredjedel af boligerne blev ødelagt. Omkring 125.000 blev såret og 900.000 blev hjemløse.

Da krigen sluttede, havde de allierede under 213 luftangreb smidt over 101.000 bomber und 1,6 Mio. brandbomber ned over byen. Ud af asken kom dog mirakuløst nok byens mest imponerende bygning, rådhuset, der i 1897 blev åbnet som et manifest over byens stolthed, rigdom og er endnu et udtryk for de store armbevægelser der altid har været plads til i byen.

Fra 1945 bliver byen del af den britiske zone og i gang var ekspansion sat på dagsordenen. Hamburg blev medieby nummer et, her rykkede handelen tilbage og havnen kom tilbage på verdenslisten over de vigtigste af slagsen. Kulturen fulgte med, den Hamburgische Staatsoper åbnede 1955.

Da der ved en stormflod i 1962 døde 300 mennesker, blev overborgmester Helmut Schmidt, den senere Kansler, berømt for sin dygtige indsats for at gøre hjælpearbejdet til en succes. Beatles spillede i starten af 1960’erne på Natclubben Grosse Freiheit og nattelivet tiltrak mange på en sviptur til det sydende syndige St. Pauli. Byens autonome gjorde i 1970-80’erne byen berømt med adskillige optøjer, ikke mindst i Hafenstrasse.

I dag satser byen stort på fremtiden, Hafencity har omdannet en del af havnen til et dynamisk bolig- og erhvervsområde. Byen tiltrækker stadig flere indbyggere og handels- og underholdningstilbuddene bliver der stadig flere af.

Vil du vide mere om Hamburgs historie er det bedste sted at starte på:

Museum für Hamburgische Geschichte

Det perfekte sted at begynde et flerdages besøg. Museet har fokus på byen set fra middelalderen frem til i dag, naturligvis med havnelivet som stærkt omdrejningspunkt. På museet vil du kunne opleve udstillinger af Hamburgs historie fra begyndelse til i dag og hvordan en af de største og vigtigste havne i Europa blev til ud af fort Hammaburg.

Museum für Hamburgische Geschichte
Holstenwall 24
20355 Hamburg
Website 

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here