Hamburg CARD – Hvis du ikke køber er du selv ude om det

Dette er absolut bedste tip til de der skal besøge Hamburg, for 10,50 Euro kan en voksen og op til 3 børn tumle rundt med offentlige transportmidler i Hamborg, det er dæleme billigt.

Derudover er Hamburg Card et rabatkort, der giver dig attraktive priser til mere end 150 forskellige turistattraktioner i byen. Du får fx rabat på forskellige sejlture, museer, teatre, restauranter og souvenirbutikker.

Børn under 6 år rejser gratis i Hamborg. Dit Hamburg Card gælder til 1 voksen og op til 3 børn i alderen 6-14 år. Børn fra 15 år betaler samme pris som en voksen.

Rejs gratis i Hamburg

Du kan køre gratis hele Hamburg (forskellige zoner afhængig af hvilket Hamburg CARD du har købt). Alle HVV transportmidler er inkluderet og gælder hele dagen – også SchnellBus og havnefærgerne.

Mere end 150 attraktioner deltager

Hamburg har masser af forskellige kulturelle seværdigheder og attraktioner. Se en af Tysklands vigtigste kunstsamlinger på Kunsthalle, eller oplev historisk vigtige steder som Michel og Rådhuset. Eller hav en fantastisk familiedag hos Miniatur Wunderland og Hamburg Dungeon. De fleste attraktioner i Hamburg deltager i Hamburg CARD og der er store rabatter at hente.

Hvor kan du få rabat med Hamburg CARD ?

Du kan få op til 50% rabat mere end 150 forskellige steder, rabat kan fås blot du viser dit Hamburg CARD. For eksempel (generelle rabatter)

  • Havneture, Alsterture og byrundture: op til 30 % rabat
  • Seværdigheder og museer: op til 50 % rabat
  • Musicals, teater og udstillinger: op til 35 % rabat

Du kan se alle deltagere i Hamburg CARD rabat ordning på turistinformationens website

Du kan nemt bestille dit Hamburg CARD online og bruge det straks ved ankomsten:
https://www.hamburg-travel.com/booking/hamburg-card/ 

Hvor kan du købe Hamburg CARD ?

  • Print@hometicket: Du modtager Print@hometicket direkte efter booking via e-mail og udskriver den derhjemme
  • Mobiltelefon: For mobilbilletten skal du indtaste dit mobiltelefonnummer i det felt, der er angivet ved bestilling, og modtage billetten direkte som en sms på din smartphone
  • App-billet: I den gratis Hamburg-app kan du købe kortet direkte.
  • Lokale salgssteder: Du kan købe kortet på turistinformationskontorer, alle billetautomater, mange hoteller og billetkontorer.

Yderligere information:
https://www.hamburg-travel.com/booking/hamburg-card/ 

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here